LÆGGEVEJLEDNING
Indledning. Træ er er hygroskopisk materiale, dvs. at det optager og afgiver fugt fra dets omgivelser. Træets fugtprocent er bestemt af omgivelsernes temperatur og relative luftfugtighed. Ud fra disse to faktorer kan træets ligevægtsfugtighed bestemmes. Ligevægtsfugtighed er den fugtprocent træet altid vil prøve at indstille sig på ved enten at afgive eller optage fugt. PA Gulve er tørret ned til et fugtindhold på 8% (+/- 2%). Dette svarer til en temperatur på ca. 20 grader og en relativ luftfugtighed på ca. 50 %. Klimaet skifter med årstiderne. Vinteren og forår er kold og tør, mens sommeren og efterår er varm og fugtig. Disse forskelle i temperatur og relativ luftfugtighed (RF) er grunden til at træ ”arbejder” henover året.
Se følgende eksempler på indeklimaet i et almindeligt parcelhus: Sommer: Temperatur : 24 grader , RF : 65 % = ligevægtsfugtighed på 11,5 %.
Vinter: Temperatur : 20 grader , RF : 30 % = ligevægtsfugtighed på 6,2 %. Vær opmærksom på at træet er et stykke tid om at indstille sig på en ændret ligevægtsfugtighed. De ekstreme udsving i temperatur og RF som opstår når De for eksempel lufter ud på en frostklar vinterdag, kommer derfor sjældent til udtryk i gulvet. Gulvet skal have plads til at udvide og trække sig samme (optage/afgive fugt) Gulvplankerne slåes helt sammen, medmindre de fremtidige fugtforhold vil medfører, at gulvet optager fugt.
Modtagekontrol.
Det leverede gulv skal opbevares tørt og varmt (20 grader – 30-60 % RF) Ved levering skal køber kontrollerer at den leverede vare ikke har synlige transportskader. Køber skal endvidere foretag fugtighedskontrol for at sikre at fugtindholdet stemmer overens med tilladte normer (8 % +/-2%). Skulle der mod forventning være skader eller for højt fugtindhold på den leverede varer, skal køber uden ophold straks kontakte sælger og reklamerer. Såfremt reklamationen er berettiget vil udbedring ske uden omkostning for køber. Reklamationer på fugtindhold / kvalitet / målholdenhed ol. på gulve som er monteret vil blive afvist.
Montering af massive gulve.
Generelt. Inden montering skal bygningen være lukket og være opvarmet til den ønskede temperatur (19-22 grader). Den relative luftfugtighed (RF) skal ligge mellem 30-60 % alt efter årstid. Støbning af beton og malerarbejde bør derfor være afsluttet i god tid inden man påregner at monterer sit massive gulv ellers kan kravene til temperatur og RF ikke opfyldes. Såfremt RF er for høj vil træet opfugtes og dette kan blandt andet medføre at brædderne i værste fald ikke kan samles idet fer og not bliver for tykke og ikke passer sammen.
Monteres gulvet over kældre eller krybekældre, er det vigtigt at disse er tørre og effektivt ventileret. Husk dampspærren skal monteres på den varme side. Gulvplankerne lægges altid med en afstand til vægge, rør mv. på min. 10-15 mm. Afstandsklodser skal fjernes igen. Flyverstød må højest forekomme i samme fag for hvert tredje bræt. PA Gulve skal altid slibes inden overfladebehandling. Undergulvet skal være fugtisoleret . Følg SBI-anvisning 178 – Bygningens fugtisolering.
Strøafstand
| Gulvmateriale, minimumstykkelse – mm | Strø- eller bjælkeafstand,mm | | Brædder | Bolig o.l. | Mindre butikker | Samlingslokaler | | 20 mm høvlede og pløjede brædder | 520 | 420 | 360 | | 25 mm høvlede og pløjede brædder | 720 | 590 | 500 | 30 mm høvlede og pløjede brædder | 950 | 770 | 670 | | 35 mm høvlede og pløjede brædder | 1200 | 1000 | 800 | | | | | | | Undergulv *) | | | | | 15 mm x-finer limet i fer & not | 400 | 350 | 320 | | 18 mm x-finer limet i fer & not | 600 | 520 | 480 | | 22 mm gulvspån limet i fer & not | 600 | 520 | 480 |
*) vejledende værdier
Montering på eksisterende gulve eller spån-/krydsfinerplade. Såfremt det nye gulv skal monteres på eksisterende trægulv/plade skal dette være helt plant og stabilt. Gulvet må maximalt krumme +/- 2 mm over 200 cm, målt med retholt..
Er det et pladegulv skal tykkelsen minimum være 15 mm ved x-finer og 22 mm ved gulvspånplade. Gulvbrædder må aldrig limes på langsiden, kun over enden! Vi anbefaler at gulvbrædder over 210 mm i bredden, skrues og proppes ovenfra med 2 skruer per planke/strøe.
Montering på bjælkelag / strøer.
Skal det nye gulv monteres på bjælkelag / strøer, er det vigtigt at dette opbygges så det er helt plant og stabilt. Strøerne skal have samme fugtindhold som gulvbrædderne. Der må maximalt være ujævnheder på +/- 2 mm over 200 cm, målt med retholt. Brædderne monteres med skruer eller søm fordækt i fer-siden. 1 skrue/søm per bjælke/strø. Sømmes gulvet, anvendes 2,8 x 65 mm – 3,8 x 100 mm firkantede dykker, alt efter tykkelsen på gulvet, Skrues gulvet anvendes f.eks. 4,5 x 75 mm – 5,0 x 75 mm gulvskruer, alt efter tykkelsen på gulvet. Gulvbrædder må aldrig limes på langsiden, kun over enden!
Montering på betondæk.
Monteres det nye gulv på betondæk er det meget vigtigt betonen er helt tør således at fugtprocenten i betonen stemmer overens med gulvets ligevægtsfugtighed. Betonfugten må ikke overstige 85 % RF. Nystøbt beton kan, alt efter tykkelse, være op til 10 måneder om at tørre til acceptabelt niveau. Betondækket skal være helt plant og stabilt.
Der må maximalt være ujævnheder på +/- 1,5 mm over 200 cm, målt med retholt. Såfremt gulvet fuldlimes skal betonen være helt fri for maling/olie/lak o.l således man opnår maximal vedhæftningsevne. PA Gulve anbefaler at der anvendes lim som ikke indeholder vand. Gulvet kan også monteres med skruer fordækt i fer-siden med selvskærende skruer. Husk forboring. Gulvbrædder må aldrig limes på langsiden, kun over enden!
PA Gulve anbefaler at byggefugt i beton bestemmes ved måling i midten af betonlaget, feks. kan føler placeres i boret hul i betonen eller boreprøve udtages til laboratoriekontrol. Fuldlimning, generelt. Ved fuldlimning skal underlaget være plant, uden grater. Der må maximalt være ujævnheder på +/- 2 mm over 200 cm, målt med retholt. Trægulve må ikke limes fast før restporefugten i underlaget er tilstrækkelig lav. PA Gulve anbefaler Modificeret silikone lim (MS-lim) idet limen er vandfri. Herudover henvises der til lim-leverandørens anvisninger samt håndbogen Træ 41 : ”Trægulv 1”
Gulvvarme.
PA Gulve kan monteres på gulvvarme. Anlægget/slangerne skal være monteret således at temperaturfordeling under gulvet er jævn. Gulvets overfladetemperatur må ikke overstige 27 grader da højere temperatur kan være ødelæggende for gulvet. Anlægget bør have en termostatsikring som sikre en fremløbstemperaturen ikke overstiger 50 grader.
For yderlig information henvises der til bogen TRÆ 41 ”Trægulv 1” og gulvbranchen.dk |